Og der ligger det. Havet. Ikke hvilket som helst hav. Verken det krympende Dødehavet, det frådende Atlanterhavet eller det sagnomsuste Stillehavet, men Middelhavet. Og ikke et hvilket som helst Middelhav, ikke turist-brosjyre-Middelahavet, det gamle såkalte azurblå, det som de bortskjemte betrakter som sitt eget svømmebasseng. Ikke poetmiddelhavet heller, der klisjeene nekter å synke til bunns. Men det Middelhavet som skifter fra blått til svart til skumhvitt på sekundet, det Middelhavet muslimene mente var skapt for stormer som straff for de kristnes korstog... ( Fra " Kretadøgn" av Tove Nilssen)
6 comments:
Så flotte bilda, Irene.
Og farga...
*antivintertåve*
Takk skal du ha, Tove!
Er ikke helt fortrolig med vinteren jeg heller.
Blir melankolsk av oktober..
Irene
Fine bilda, heldig var du som fikk den turen!
Anita
Jo, jeg er glad for det.Da jeg var lærerstudent (en gang i forrige århundre..), reiste jeg rundt i Hellas i flere uker en sommer. Da var det gjort. Får abstinenser om jeg ikke får sitte på en taverna og spise sjømat og se utover Middelhavet med jevne mellomrom.
Irene
eitt hav
er alle frå
derfor ligg det midti
laga der slekta budde lengst
navle
*middelhavtapas*
Middelhavstapas
for en Middelhavsfarer.
Det gjorde seg :-)
Post a Comment